Min indkøbskurv
Din kurv er tom
Fortsæt med at handleSmykker skal helst holde hele livet, men det kræver at du passer godt på dem.
Tag derfor dine smykker af når du sover, bader, svømmer, dyrker sport, tager sol, vasker hænder og ikke mindst spritter hænder. Specielt opaler skal man ikke have på i vand da de suger dette og kan miste glansen fuldstændigt.
Derudover er det bedst ikke at bære dem samme steder du påfører dig parfume.
Smykker slides hurtigere når man bære dem døgnet rundt og med wire wrapping hvor der er mange snirkler kan der nemt sætte sig en masse snavs, sæberester og døde hudceller.
Mange sarte sten som perler, koraller og opaler kan også blive kedelige af diverse kemikalier, sæbe, hårspray, klor og lignende. Opaler og smaragder er ligeledes meget porøse og kan knække ved hårde slag. REsin smykker (mindesmykkerne) kan ligeledes ridses ved kontakt med skarpe genstande.
Rengøring; Sølv og kobber oxiderer med tiden og bliver mørkere. Selvom jeg bruger Argentium sølv med en højere andel sølv end Sterling, vil de med tiden blive en smule mørkere at se på. Det kan dog nemt pudses op med en microfiberklud og det samme kan kobberen.
Alle smykker kan vaskes med lunkent vand og en blød tandbørste til at komme ind i alle sprækker. Vær dog forsigtig med wiren så denne ikke løsner sig.
Opbevaring; Når dine smykker ikke er i brug, opbevar dem da i et regulært smykkeskrin eller en lille stofpose. Resin og andre ædelsten kan ændre farve i direkte sollys, så læg aldrig smykker fra dig i en vindueskarm.